Afhængighed og seksualitet: En svær kombination, der kræver specialiseret behandling

Når det kommer til minoriteter eller grupper, der på en eller anden måde skiller sig ud – især når det handler om seksualitet – så følger der altid en eller anden form for tabu med. Der er en usagt eller direkte udtalt dømmende holdning fra samfundet, som skaber en enorm skam og et pres på de mennesker, der ikke passer ind i normen. Det i sig selv er allerede en tung byrde. Men når afhængighed bliver en del af ligningen, bliver det endnu mere kompliceret.

Afhængighed er i forvejen noget, der bærer en stor skam. Det er smertefuldt – ikke kun for personen, der kæmper med det, men også for familien og omgivelserne. Mange ser stadig afhængighed som en personlig svaghed i stedet for en sygdom, hvilket gør det endnu sværere at søge hjælp.

Når man så lægger skammen over afhængighed oven i den skam, der kan følge med seksualitet – især når afhængigheden hænger sammen med sex – så skaber det en næsten eksplosiv kombination. Her er ikke bare ét lag af stigma, men flere lag, der forstærker hinanden. Det kan føles, som om man er fanget mellem to verdener, dømt fra alle sider, og uden et trygt rum til at tale åbent om det, man går igennem.

Forestil dig en person, der kæmper med misbrug og samtidig bærer på en dyb skam over sin seksualitet. Vedkommende kan frygte at opsøge hjælp – enten fordi afhængighedsbehandlere måske ikke forstår eller anerkender deres seksuelle identitet, eller fordi LGBTQ+-miljøet ikke altid ved, hvordan de skal håndtere afhængighed. Det kan skabe en ond cirkel af isolation, hvor man hverken føler sig hjemme det ene eller det andet sted.

Og netop derfor bør behandlingen af mennesker, der står i denne dobbeltstigmatisering, være mere specialiseret. Traditionelle afhængighedsbehandlinger tager sjældent højde for de komplekse udfordringer, der opstår, når både seksualitet og misbrug er en del af billedet. Disse personer har brug for et sted, hvor de ikke kun får hjælp til at komme ud af deres afhængighed, men hvor de også bliver mødt med forståelse for deres identitet og de ekstra kampe, det indebærer.

Specialiseret behandling bør betyde adgang til fagfolk, der både har indsigt i afhængighed og i LGBTQ+-mental sundhed. Det bør være et trygt rum, hvor man kan tale åbent om, hvordan seksualitet og stofmisbrug hænger sammen, uden frygt for at blive misforstået eller dømt. Behandlingen skal ikke kun fokusere på det fysiske misbrug, men også på den følelsesmæssige smerte, skammen og identitetskonflikterne, der ligger bag.

Det her er noget, der fortjener langt mere opmærksomhed – og endnu vigtigere, mere handling. Heling er mulig, men kun hvis vi begynder at skabe rum, der anerkender disse udfordringer og tilbyder den rette støtte. Det handler ikke bare om at behandle afhængighed – det handler om at behandle hele mennesket.

Dimitrios Tsakos

Coach | Psychotherapist in Training